Vi ankom om morgenen til forskellige information, og da Evalina havde spist frokost og var klar til sin middagslur, blev forbindingerne lagt på benene, og hun blev spændt op i sengen, hvor hun skulle ligge de næste 14 dage.
Det var rigtigt hårdt, især for forældrene, og jeg indrømmer gerne, at tårerne trillede fulstændigt ustyligt ned over mine kinder, mens jeg forsøgte at holde gråden ude af stemmen, så Evalina ikke skulle blive påvirket.
Evalina græd også lidt, men faldt faktisk overraskende hurtigt i søvn, og da hun vågnede igen, var hun glad og ville se ipad. Hun lod sig slet ikke påvirke af den nye situation med benene spændt op i luften.
Mange har spurgt mig, om hun ikke græd meget mens hun lå i stræk, men det gjorde hun faktisk ikke. Hun græd rigtigt to gange, og begge gange fordi hun tabte et stykke legetøj ned i hovedet på sig selv, og slog sig.
Evalina samme dag, som hun blev lagt i stræk.
Derudover græd hun lidt når sygeplejerrskerne kom ind for at se hende, men det var kun kortvarrigt, og mere et udtryk for at hun ikke gad at de pillede ved hendes ben, end et udtryk for, at hun blev ked af det.
De 14 dage i stræk var hårde, men til forældre der læser dette fordi de står overfor en indlæggelse i regnbuestræk, kan jeg kun sige, at det langt fra var lige så hårdt som jeg forestillede mig.
Det var hårdest om natten, hvor hun ved 3-4 tiden halvt i søvne, halvt vågen klynkede og forsøgte at vende sig. Hun foretrak at sove på maven, men det kan man altså ikke når man ligger i regnbuestræk. Efter et par nætter med en meget utilpas pige, besluttede vi i samråd med sygeplejerkerne, at hun kl 2 skulle have en Panodil stikpille mens hun sov, og det gav hende den ro hun havde brug for, så hun kunne sove hele natten uden at vågne.
Det er lange dage når man er indlagt på hospitalet, men man kan godt få tiden til at gå. På afdelingen er der pædagoger som kan hjælpe med at sætte aktiviteter i gang. Desuden er der et legerum, med masser af legetøj, og med en pude i ryggen, kan man sagtens lege mens man ligger ned.
Derudover så vores datter en masse Ipad og så tog vi dagligt elevatoren ned i foyen hvor vi gik tur både indenfor og ude i Rigshospitalets have.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar