Sko og støvler

Man kan godt have sko på, selvom man har gips på, men da man kun kan fravle når man skal omkring, er det vigtigt at sålen er blød.

Det giver også mulighed for, at bevæge føderne mere frit, hvilket er sundt for blodomløbet og de slappe muskler inde i gipsen.

Til indendørs brug, har vi brugt små hjemmesko med lædersål, som også giver lidt modstand når man kravler.

Til udendørs brug, har vi brugt sådan nogen posestøvler, som man normalt bruger til børn der er lidt mindre. Ofte har vi ladet hende have sine indendørssko inden under posestøvlerne. De det er ret koldt, er det dog begrænset hvor meget hun kravler rundt udenfor, for det er alt for koldt om hænderne.

Vuggestue

For os, var det maget vigtigt, at Evalina kunne fortsætte i vuggestuen på trods af gipsen.

Mest fordi vi gerne ville have, at hun fortsatte sin udvikling af sine socialekompetencer, og det ville nok komme til at knibe lidt, hvis hun skulle gå hjemme hver dag, med en af sine forældre på orlov. Og så havde hun gået der i lidt over et halvt år, og var rigtig glad for at komme der.

Jeg kontaktede derfor kommunen, for at høre hvordan vores muligheder var, og de gik med til, at give Evalina 20 støttetimer om ugen. Vuggestuen fandt en sød og dygtig medhjælper i deres vikarkartotek, og hun ville gerne have flere timer, så hun fik opgaven med, at være Evalinas støtte i vuggestuen. Hendes hovedopgave er nok, at hjælpe Evalina med praktiske ting, som at nå legetøjet, komme op og ned af stolen, og skabe lege, som Evalina kan lege sammen med de andre børn, på trods af hun ikke kan komme så meget omkring. Og så er der jo også noget rent praktisk omkring bleskift, som jo tager en del længere tid, end på de andre børn.

Her sidst i forløbet, drøner hun dog rundt på alle stuer, med sin sjove kravlemetode.

Jeg vil ikke udtale mig om, hvorvidt alle børn i spicagips kan komme i vuggestue, det må være op til barnets forældre at vurdere, men Evalina har i hvert fald været meget glad for, at kunne fortsætte sin næsten normale hverdagsrutine. 

Ðen er dog blevet afbrudt en smule, da 20 timer jo ikke rækker til at hun kan være i vuggestue al den tid hendes forældre arbejder, men vi er så heldige, at have bedsteforældre, der passer hende to dage om ugen, og så er hun i vuggestue de 3 andre dage. Om man kan få flere støtte timer, eller vuggesuen vil gå med til at have ens barn i nogen tidsrum uden støtte, det må man tale med vuggestuen og kommunen om. Alternativt kan man søge om tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen, så ma kan gå ned i tid og passe sit barn, når det ikke kan være i vuggestue.

Tøj til udendørsbrug

Til udendørsbrug har vi brugt samme mønster som til almindelige bukser. 

Da Evalina har gipsen påhen over vinteren, har vi fået lavet et par bukser i tyk flis. Gips er nemlig tyk, men den kan godt blive meget kold, når man er ude i længere tid, så det gælder om at pakke benene godt ind. 

Ud over flisbukserne har hun et par bukser syet i regntøjsstof, så gipsen ikke bliver våd.

Bukser

Når man har Gips på begge ben, kan man ikke få almindelige bukser på.

Evalinas mormor har derfor designet et specialmønster til bukser, som kan åbnes med en lynlås i den ene side.

Jeg lægger et mønster ind til fri afbenyttelse snarest, men indtilvidere kan du se her, hvordan buksenre ser ud.

Bukserne lukkede

Og med lynlåsen åben.

Bad

Gipsen må ikke blive våd, og det giver lidt udfordringer, når man skal bade. Evalina elskede at bade inden hun fik gipsen på, så det var en af de ting jeg havde rigtigt svært ved at tænke på, at hun nu skulle undvære i 5 måneder.

Vi har valgt at forsøge at gøre badet til så hyggelig en oplevelse som muligt. Vi bader hende en gang om ugen, mest fordi det er lidt besværligt, og hun lugter under alle omstændigheder, for efter lidt tid, lugter gipsen, og det kan man ikke gøre så meget ved.

Badet foregår ved, at hun får sine regnbukser på ( jeg skal nok lægge et mønster på bukser ind i bloggen et sted.) Så sætter vi hende på Triptrap stolen, med et stort og tungt indfast fad foran hende. Fadet fyldes med lunkent vand og legetøj, og så kan hun lege med vand, mens vi vasker hende. Vi briuger en svamp og et par engangsklude, samt en skål med sæbevand, og en med rent vand. Mens hun leger, sæber vi hår og krop ind og tørere det af med en engangsklud med rent vand. 

Husk at have et par håndklæder inden for rækkevidde, til uheld og vand der løber ned over kroppen.

Indlagt i regnbuestræk

Evalina blev indlagt i slutningen af august 2013. 

Vi ankom om morgenen til forskellige information, og da Evalina havde spist frokost og var klar til sin middagslur, blev forbindingerne lagt på benene, og hun blev spændt op i sengen, hvor hun skulle ligge de næste 14 dage.

Det var rigtigt hårdt, især for forældrene, og jeg indrømmer gerne, at tårerne trillede fulstændigt ustyligt ned over mine kinder, mens jeg forsøgte at holde gråden ude af stemmen, så Evalina ikke skulle blive påvirket. 

Evalina græd også lidt, men faldt faktisk overraskende hurtigt i søvn, og da hun vågnede igen, var hun glad og ville se ipad. Hun lod sig slet ikke påvirke af den nye situation med benene spændt op i luften.

Mange har spurgt mig, om hun ikke græd meget mens hun lå i stræk, men det gjorde hun faktisk ikke. Hun græd rigtigt to gange, og begge gange fordi hun tabte et stykke legetøj ned i hovedet på sig selv, og slog sig.

Evalina samme dag, som hun blev lagt i stræk.

Derudover græd hun lidt når sygeplejerrskerne kom ind for at se hende, men det var kun kortvarrigt, og mere et udtryk for at hun ikke gad at de pillede ved hendes ben, end et udtryk for, at hun blev ked af det.

De 14 dage i stræk var hårde, men til forældre der læser dette fordi de står overfor en indlæggelse i regnbuestræk, kan jeg kun sige, at det langt fra var lige så hårdt som jeg forestillede mig. 

Det var hårdest om natten, hvor hun ved 3-4 tiden halvt i søvne, halvt vågen klynkede og forsøgte at vende sig. Hun foretrak at sove på maven, men det kan man altså ikke når man ligger i regnbuestræk. Efter et par nætter med en meget utilpas pige, besluttede vi i samråd med sygeplejerkerne, at hun kl 2 skulle have en Panodil stikpille mens hun sov, og det gav hende den ro hun havde brug for, så hun kunne sove hele natten uden at vågne.

Det er lange dage når man er indlagt på hospitalet, men man kan godt få tiden til at gå. På afdelingen er der pædagoger som kan hjælpe med at sætte aktiviteter i gang. Desuden er der et legerum, med masser af legetøj, og med en pude i ryggen, kan man sagtens lege mens man ligger ned. 

Derudover så vores datter en masse Ipad og så tog vi dagligt elevatoren ned i foyen hvor vi gik tur både indenfor og ude i Rigshospitalets have.

Drikkedunk

En drikkedunk, som dem her fra Avent, er rigtig god at have, allerede fra indlæggelsen i stræk.

Vi bruger den om natten, for når man har gips på, er det ikke så nemt lige at sætte barnet op når det er tørstigt. Man er faktisk nødt til at tage barnet op på skødet, hvis de skal drikke af et normalt glas og så vågner vores datter for meget.

Med drikke dunken, kan hun blive liggende på ryggen mens hun drikker og kan derfor hurtigt falde i søvn bagefter.

Vi har brugt en dunk fra Avent, men enhver form for dunk som ikke drypper når man ligger på ryggen og drikker kan bruges. 

Et sugerør i et glas fungerer også, hvis man ikke har en dunk ved hånden.